Gjedde Gaarden

  • Hjem
  • Arrangementer
  • Udstillinger
  • Foredrag
  • Koncerter
  • Kontakt

Koncert – KOTTOS cd-release 2. juni 2016 kl. 19.30

20. maj 2016 af Jeanne Grønbæk

Musikken fra KOTTOS’ debutalbum er legende og melodisk, og instrumenterne flyder ind og ud af forskellige roller i det fantasifulde lydbillede, der aldrig står stille. Al musikken er komponeret af KOTTOS selv og spiller på en særlig blanding af folketoner og klassisk kammermusik med psykedeliske elementer.

Kvartetten KOTTOS er baseret i København og består af fire musikere fra vidt forskellige hjørner af musiklivet, hvilket deres instrumenter også vidner om: Pernille Petersen, blokfløjter i alle størrelser, Bjarke Mogensen, accordeon, Christos Farmakis, bouzouki og Josefine Opsahl, cello. De mødes i en fælles lyd, der måske bedst kan beskrives som folkemusik fra et land, der aldrig har eksisteret.

KOTTOS opfører både deres egen musik, men samarbejder også med nogle af tidens fremtrædende danske komponister, der skriver helt nye værker for KOTTOS’ usædvanlige instrumentsammensætning

Koncerten er gratis, men grundet begrænset antal pladser bedes tilmelding ske til jeanne@gjeddegaard.dk eller tlf. 20661087

Skrevet i: Arrangementer, Koncerter Tags: KOTTOS

Nyeste begivenheder

  • Maraton cello-koncert d. 11. juni 2020 kl. 19.30
  • Kulturnat 11. oktober 2019
  • Søren Ulrik Thomsen oplæsning d. 22. maj 2019 kl. 19.30
  • Klaverkoncert d. 29. april 2019 kl. 19.30
  • Klaver CD-debut d. 13. marts 2019 kl. 19.00
Admiral Gjeddes Gaard - St. Kannikestræde 10 A - 1169 København K. - Tel: 7022 1087 - admiral@gjeddegaard.dk

Copyright © 2020 · Gjeddegaarden Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind