Brahms var 22 år, da han påbegyndte klaverkvartetten i c-mol. Fra overleverede samtaler med Brahms ved vi, at værket er stærkt autobiografisk. Det beskriver en ensom mand i et uløseligt dilemma. Værkets følelsesmæssige ambivalens er derfor ikke overaskende. Til forskel fra de fleste andre Brahms værke er de mørke, melankolske stemning fremherskende. Den unge komponinst sammenlignede sig med Goethes unge Werther og hans ulykkelige kærligehed til sin bedste vens hustru. Brahms uopnåelige kærlighed hed Clara Schumann, gift med hans største støtte, Robert Schumann. Da Brahms 20 år senere fuldender kvartetten mindes han ungdommens stærke følelser med en vis ironisk distance, da han forbindelse med udgivelsen skriver til sin forlægger: “desuden skal de anbringe et billede på titelbladet, nemlig et hoved – med en pistol foran. Så kan de danne Dem et begreb om musikken! Til det formål skal jeg sende Dem mit fotografi.
