Skuespilleren og sangeren Christian Steffensen, vil i skikkelse af gamle Fader Holberg aflægge et festligt besøg i Admiral Gjeddes Gaard, på selv Kulturnatten.
Her vil komediedigteren give prøver på sine ramsaltede meninger om f.eks. ægteskab, kærlighed, kaffe, te, tobaksrygning, katte, hunde, helbred, god musik, komedie, alderdom, om at gå og ikke køre, vinens betydning for digterne mv.
Sammen med cembalisten Gunnhild Tønder vil Christian Steffensen fortolke et udvalg af viser og sange af tidens uovertrufne poet Ambrosius Stub, der lejlighedsvis benævnes; Den danske Bellman !
Kom ind i Admiral Gjeddes smukke gamle 1700-tals gaard og mærk historiens kraftige vingesus på egen krop!
Indehaver Jeanne Grønbæk og daglig leder Charlotte Thalmay vil ind imellem fortælle lidt om gårdens lange spændende historie, inkl. hvad den kan benyttes til nu – og sørge for at der kan købes drikkevarer.
Vi glæder os til at se mange gamle venner af gården og til at introducere nye til stedets specielle atmosfære – så kig forbi mellem kl. 20-22:30.
