Kunstgruppen Tokyo Blue og musikeren SLOWOLF har sammen skabt en lyd/lys sanseoplevelse der omdanner den karakteristiske Admiral Gjeddes Gård i hjertet af København.
Med udgangspunkt i gårdens gule facader og bindingsværkets grid har Kunstgruppen Tokyo Blue skabt kompositioner af lys og farve der i et flow af bevægelige organiske mønstre, deformerer bindingsværkets oprindelige struktur. SLOWOLF har på lydsiden designet organiske lydkollager som fremføres live.
Opføres hver hele og halve time fra kl. 19-23 – varighed ca. 12 minutter
Digterkroen er åben hele tiden med salg af kolde og varme drikke – og man kan få fortalt lidt om Admiral Gjeddes Gaards spændende historie.
KUNSTGRUPPEN TOKYO BLUE – www.tokyoblue.dk
Tokyo Blue arbejder og eksperimenterer med farvers kompleksitet og har særligt fokus på samspillet mellem farvede fl ader og farvet lys.
Fascinationen af farvernes foranderlighed og deres evne til at skabe rumlige kompositioner er omdrejningspunktet.
Ud fra en teknisk tilgang til lys og farvers egenskaber og menneskets visuelle perception skabes rumlige oplevelser.
Kunstgruppen Tokyo Blue består af 4 medlemmer, der alle til daglig arbejder professionelt med lys og rum.
SLOWOLF www.facebook.com/slwlf
Københavnske DJ og producer SLOWOLF aka Andreas Asingh har ligget #1 på den danske iTunes-chart, været Ugens Uundgåelige på P3 og senest har hans officielle remix af MØ’s “Walk This Way†ligget #1 på HypeMachine.
Alle – fra BBC Radio, The Guardian, Wonderland Magazine til VICE har rost hans unikke lyd af futuristisk hip-hop, bass music og catchy top line melodier.
På scenen trækker SLOWOLF på sin fortid som trommeslager og leverer et organisk og unikt liveset.