Torsdag den 7.oktober 2010 afholdes den første af de 4 årlige koncerter i forbindelse med Admiral Gjeddes Gaards musiklegat som består af 3 legatportioner som vil blive uddelt ved den 4. koncert – første gang i juni 2011.
Vi glæder os til at kunne byde velkommen til bl.a 6 pianiststuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium;
Elisabeth Holmegaard Nielsen, Laurits Dragsted, Mattias Branner, Jep Becher Jensen, Andreas Broby Jensen, Alexander McKenzie (som alle deltog ved koncerten før sommerferien 2010), Jesper Olsson samt Jorinde Schulz (violin) og Erika Sävström Engman (violin). CV kan se under kunstnere.
Det detaljerede program kan ses under info mens vi her blot vil afsløre, at der vil blive spillet musik af bl.a. Bach, Beethoven og Debussy, og at der vil være to kammermusikindslag.
Koncerten torsdag den 7. oktober 2010 starter kl. 19:30 og er gratis, men da der er tale om intimkoncert med maks. 70 tilhørere bedes tilmelding ske til admiral@gjeddegaard.dk eller tlf.nr. 70221087.
Efter koncerten åbnes Digterkroen, hvor vi serverer lidt at drikke og håber få hilst på gamle og nye venner af Gjeddegaardens kulturarrangementer.
Vi glæder os til at se jer!
Martin & Jeanne Grønbæk
