I samarbejde med Studentermenigheden i København afholder vi “Historie on Location”: Tom Kristensen – En dansende stjerne i Admiral Gjeddes Gaard
Oplæg v. arkitekt og kommunikationschef Holger Dahl.
Holger Dahl fortæller om den danske digter og skribent ved Politiken, Tom Kristensen og hans legendariske tilknytning til København. Herunder især steder som Rådhuspladsen, Vesterbro og minefeltet i Indre by – for en periode ikke mindst Digterkroen i Admiral Gjeddes Gaard. Kroen i Admiral Gjeddes Gaard blev indrettet af Journalistforbundet i 1921. Stedet blev snart kendt som “Digterkroen” og navnlig i 1920erne og 1930erne fandt der et utal af arrangementer sted, blandet med forfattere som Tom Kristensen og komponister som Jean Sibelius. Kroen fremstår i dag ganske som dengang, med gamle egetræsborde, lædersofaer og versinskriptioner på de gamle bjælker.
Arrangementet, som er gratis, finder sted torsdag den 25. oktober 2012 kl. 20:00 men grundet begrænset antal pladser bedes tilmelding ske på Facebook, eller til jeanne@gjeddegaard.dk eller tlf. 2066108.
Vi glæder os til at flere historier i Admiral Gjeddes Gaard,
Martin & Jeanne von Haller Grønbæk