Onsdag den 24. november 2010 afholdes den anden af de 4 årlige koncerter i forbindelse med Admiral Gjeddes Gaards musiklegat som består af 3 legatportioner som vil blive uddelt ved den 4. koncert – første gang i juni 2011.
Vi glæder os til at kunne byde velkommen til både gengangere som nye pianiststuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium;
Vi skal høre Laurits Dragsted med Beethoven sonate op.111, Jep Becher Jensen med en ny Liszt-rapsodi, Elisabeth Holmegaard Nielsen med Chopins c-mol nocturne op.48, Andreas Broby Jensen med 4 klaverstykker af Rameau og Mattias Branner med en sats af Brahms klarinettrio med Aino Juutilainen, Cello og Ingrid Meidell Noodt, klainet. Ny er Magnus Fryklund, som vil spille Ravel’s sonatine. CV kan se under kunstnere.
Koncerten onsdag den 24. november 2010 starter kl. 19:30 og er gratis, men da der er tale om intimkoncert med maks. 70 tilhørere bedes tilmelding ske til admiral@gjeddegaard.dk eller tlf.nr. 70221087.
Efter koncerten åbnes Digterkroen, hvor vi serverer lidt at drikke og håber få hilst på gamle og nye venner af Gjeddegaardens kulturarrangementer.
Vi glæder os til at se jer!
Martin & Jeanne Grønbæk
